Microsoft giver nu pladsen væk gratis

Krigen er på sit højeste og vi forbrugere sidder midt i det hele og kan nyde godt af det. Seneste skud er Microsofts aggressive tilbud, hvor de giver en masse backup-plads væk til deres Office-kunder på OneDrive.

Til juli vil de tilbyde alle OneDrive-kunder gratis plads op til 15 GB, hvor det før hed 7GB (Dropbox har 2 GB). Og så sætter de priserne ned, hvis du har brug for mere. Det vil sige, at du kan købe 100 GB for 1,99 dollar (ca. 11 danske kroner) om måneden, og 200 GB for 3,99 dollar (ca. 22 kroner).

Hvis du er Office 365-bruger i dag, så får du nu et svimlende nyt loft på hele 1 TB, der burde være nok for de fleste brugere med ”almindelige” behov.

Microsoft stiller selv 1 TB-pladsen op med noget man måske bedre kan forholde sig til. Blandt andet betyder 1TB-plads, at du kan gemme op til 2.000 timers CD-kvalitet på OneDrive. Det er 8.000 gange så meget data end hvad den normale hukommelse ville kunne rumme. Eller du kan vælge at gemme 1.000 kopier af Encyclopedia Britannica i sin fulde version.

Så det er slut med ikke at have plads til alle dine videoer, billeder og sange på mobilen eller computeren.