Mobilabonnement: Det har du brug for

Der er efterhånden mange forskellige abonnementer, der giver dig mange forskellige valgmuligheder, når det kommer til størrelsen på din mobildatapakke. Alt fra 1 GB til 40 GB. Men hvor meget har man egentlig brug for?

Det kommer selvfølgelig an på behov, men vi har prøvet at kigge på hvad de forskellige pakker kan tilbyde. Dataforbruget kan variere, så guiden er kun vejledende.

Abonnement med 1-2 GB om måneden:

1 GB lyder måske ikke af så meget, men hvis du har en fast internetforbindelse derhjemme, kan det sagtens give mening, hvis du samtidig har et lavt forbrug. Du kan både bruge det til at surfe på nettet, bruge Facebook og lytte til en smule netradio.

Hvis dit forbrug er en smule højere, eller hvis du ikke har fast internet derhjemme, så kan 2 GB måske være alternativet for brugeren, der ikke anvender så meget data.

Abonnement med 5 GB om måneden:

5 GB om måneden er en gylden middelvej for mange. Hvis du ser videoer ofte eller streamer musik i høj kvalitet vil det være ideelt. Abonnementet ville ikke kunne understøtte et overdrevet stort forbrug af Youtube, og forvent heller ikke så meget af Netflix. Det er til gengæld rigtig godt, hvis du kan lide at høre meget musik, da det som regel bruger mindre data.

Abonnement med 10-15 GB om måneden:

Hvis du har et mellemstort forbrug af video, eller streamer meget musik i høj kvalitet, kan det give god mening, at prøve et abonnement med 10 GB. Her vil du have mere end rigelig data til at understøtte dit mobile databehov.

20-40 GB om måneden:

Disse abonnementer er for folk, der har et helt specielt behov for at kunne bruge data fra mobiltelefonen, eksempelvis hvis den skal bruges som modem. Hvis man har behov for at håndtere store filer fra Dropbox.

Bonusinfo:

Det er forskelligt fra udbyder til udbyder, hvad der sker, når du når grænsen for dit dataabonnement. Nogle steder lukkes der ned for forbindelsen, nogle steder skal du betale ekstra mens andre bare sætter hastigheden ned. Tjek med din teleudbyder.

Du kan selv tjekke dit dataforbrug på mobilen. Har du en iPhone, skal du gå ind under indstillinger -> Generelt -> Brug -> Mobilbrug. Har du en Android kan du installere en app som MyDataManager. Ellers kan du også tjekke det via dit teleselskab. Kig på forbruget, og vurder, hvilket abonnement, der passer bedst til dig og dit behov.

Kilde: ahot.dk