Mobilen giver dig kontrol over hjemmet

Lys, varme og sikkerhed er i mange danske hjem de grundlæggende elementer, og det hele kan styres og kontrolleres via din smartphone. Her er fire forskellige steder, du kan holde styr på sagerne.

Verisure

  • Startpakke: 1.500 kroner

Dette er en mere eller mindre komplet løsning, der som startpakke fokuserer på sikkerheden i hjemmet. Derfra kan man købe ekstraudstyr som blandt andet SmartPlug, der kan sættes i elstik. Derfra kan man kontrollere strømmen direkte fra mobilen.

Så hvis du har glemt at slukke kaffemaskinen eller vil have tændt lyset, når du er på ferie, så kan du gøre det hele direkte fra mobilen via Verisures egen app.

Danalock

  • Pris: 1.300 kroner

En Bluetooth-lås der gør dine nøgler uoverflødige. Her behøver du ikke grave nølgerne frem, du skal blot have registreret din mobil, og så åbner døren for dig. Via en app kan du give naboen eller en ven adgang til låsen uden at du behøver at få skåret en ny nøgle.

Dong Varmestyring

  • Pris: 700 kroner / 50 kr abonnement

Kontrollér radiatorerne i hjemmet selv når du er på arbejde. Ved at montere Danfoss’ termostater på dine eksisterende radiatorer kan du tilgå dem via en app og kontrollerer hjemmets varme. Det er også smart, hvis de er installeret i sommerhuset, og du gerne vil have varme i huset på vej dertil.

Philips Hue

  • Pris: 1.500 kroner

Selv om Philips forbundne elpærer ikke er nye, så er de smarte, når det handler om at få kontrol over hjemmet via mobilen. Hue kan skifte farve og stil og kan kontrolleres 100 procent via Hue’s egen app. Du kan endda tage et billede af solnedgangen, og ud fra farverne på billedet, sætte pærernes farve derefter. Både Samsung og LG kommer med lignende løsninger inden alt for lang tid.