Nu er Twitter mere populært end Facebook blandt unge

Et nyt studie foretaget af analysefirmaet Piper Jaffray viser nemlig, at de unge betragter netop Twitter som det vigtigste sociale medie.

Hvor 43 procent af de adspurgte unge sidste år svarede, at Facebook var det vigtigste sociale medie, er det nu kun 23 procent, der svarer, at Facebook er det mest indflydelsesrige. Samtidig svarer 26 procent af teenagerne, at Twitter er det vigtigste medie.

Instagram også med helt i front - faktisk side om side med Facebook, ligeledes med 23 procent.

Facebook-stifter Mark Zuckerberg har tidligere i år erkendt, at Facebook ikke længere er det hotteste blandt de unge teenagere.