Nu kan du blive tagget på billeder på Twitter

Selv om 140 tegn og tekst stadig er det bærende element på Twitter, så bliver tjenesten nu billedbåret, da de åbner op for flere billeder i samme tweet, og at man kan tagge andre brugere i ens billeder.

Det har længe været både en mulighed og en gene på Facebook. At blive tagget på andres billeder kan være en god og fin ting, indtil det uheldige billede dukker op, som du måske absolut ikke vil have du tagges i. Twitter gør det muligt, at tagge op til 10 personer i et billede. Men hvis du helst vil undgå det, så skal du gøre sådan her:

  1. Login på Twitter
  2. Gå ind i Indstillinger > Sikkerhed
  3. Check feltet 'Do not allow anyone to tag me in photos" eller sæt den kun til folk du følger
  4. Gem

Herfra har du nu mere styr på Twitters nye billedfokus. Sammen med tagging kommer Twitter også med muligheden for at uploade fire billeder i ét. Det er enkelt ved blot at udvælge billederne fra din gallerimappe og så trykke upload. Det giver et enkelt overblik og fylder ikke tegn i dit tweet.

I første omgang er den nye opdatering til Twitter kun kommet ud på iPhone, men skulle senere rulle ud på både Android og Twitter.com.