Nu kommer den nye danske smartphone

Foto: Lumigon

For cirka fire år siden præsenterede danske Lumigon deres første Smartphone. Den kom dog aldrig i handlen, og endnu et forsøg et par år efter nåede ikke det danske marked.

Men nu ser det endelig ud til, at vi kan få glæde af en dansk produceret smartphone med 4G. Telenor, 3, CBB og Bibob har nemlig bekræftet, at de vil tage den nye telefon i handlen.

-Vi glæder os over at være blandt de aller første i Danmark, der får en dansk designet og dansk udviklet smartphone på hylderne, siger Rasmus Wellendorph fra 3 og også Telenor ser frem til at sælge den nye smartphone.-Vi er selvfølgelig med fra start, når Danmarks første smartphoneproducent sender et rigtig stærkt produkt på gaden, siger Telenors indkøbsdirektør Jess Agerbæk.Skandinavisk designDen nye smartphone, der er lavet i et stilrent skandinavisk design, fås med henholdsvis 32 GB, 64 GB og 128 GB intern hukommelse.

Den nye telefon introducerer en såkaldt Frontflash, der er en blitz der sidder på forsiden. Det gør det muligt at tage skarpe billeder af dig selv eller lave videoopkald i mørke omgivelser.

-Det er blevet til en verdensomspændende trend at tage og dele selfies. Og med T2 HD's FrontFlash kan man nu forevige et særligt øjeblik i enestående billedkvalitet, selv når det er mørkt, forklarer Lars Gravesen, der er CEO i Lumigon. T2 HD er bygget i rustfrit stål og er udstyret med er modstandsdygtigt glas. Telefonen er desuden støv- og vandafvisende, så den aktive bruger kan få glæde af den i hverdagen.

Ifølge Lumigon vil den nye smartphone være i handlen i andet kvartal af 2014. Den vil være tilgængelig i sort og hvid som standard. Derudover vil feinschmeckeren have mulighed for at erhverve sig en model i 24 karat guld, som kommer i en limited edition.

Telefonen vil være baseret på Google Android som styresystem og har foreløbigt en vejledende pris på 5.449 kroner for 32 GB udgaven.