Ny Twitter-funktion hjælper i nødsituationer

Onsdag afslørede Twitter en ny funktion, der skal gøre det nemmere for myndigheder og andre organisationer at sende vigtige beskeder ud i nødsituationer.

Twitter-brugere kan skrive sig op til at få alerts fra specifikke institutioner og vil så modtage en besked på sms og via push-meddelelse, når den pågældende instans sender en besked ud, den markerer som en alert.

Udover at sende beskeder direkte til brugerne vil alert-beskeder også fremstå med en orange klokke i dit Twitter-feed.

Mange allerede med på vognen

Twitter Alert har allerede 70 institutioner, organisationer og myndigheder skrevet op til servicen, heriblandt World Health Organization og en række amerikanske delstater.

Twitter viste sig som et nyttigt værktøj under Boston Marathon-bomberne og den kenyanske massakre i et shoppingcenter i Nairobi. Det var en måde for myndighederne at få oplysninger ud til befolkningen med vigtige detaljer. Den nye funktion vil også forhindre, at de vigtigste oplysninger drukner i din Twitter-feed.