Obama og Cameron til grin på Twitter

Det kan være en svær balancegang at bruge de sociale medier, det har David Cameron, den britiske premierminister, måtte sande.

Onsdag lagde han et billede op af sig selv på sin Twitterprofil i færd med at tale i telefon med ganske alvorlig mine med denne tekst til:

Men det billede og budskab blev taget knapt så alvorligt af hans mange følgere. For på kort tid flød Twitter over med Cameron Look-Alike-billeder af folk, der med seriøs mine taler ind i alt fra bananer, vådservietter og tandpasta.

Og nu er de kendte også hoppet med på vognen, heriblandt komikeren Rob Delaney, der holder en tandpasta op til øret og skriver:

Kort tid efter får han selskab af skuespilleren Patrick Stewart, der har valgt at tale ind i en pakke vådservietter.

Og der er massevis af lignende billeder på Twitter, der på den måde gør grin med Camerons ”seriøse” samtale med Barack Obama. David Cameron har endnu ikke kommenteret de mange spøgefulde tweets, men måske tænker han sig om en ekstra gang, næste gang han vil lægger et tweet ud.