Opdateret liste: Skift kodeord på disse apps i dag

Det er ikke kun tjenester og websider, der er blevet ramt af Heartbleed-fejlen. Der er også tale om smartphones, der ikke længere er så sikre efter Heartbleed blev kendt sidste uge.

Vi lavede en liste over websider og tjenester, der krævede at du ændrede dit kodeord, for at du ikke var udsat for eventuelle hackere. Men nu er der dukket en ny op, der gælder for din smartphone.

For Googles styresystem Android er en af de nyere ofre for Heartbleed. En talsmand for Apple har tidligere udtalt til Mashable, at de ikke er blevet påvirket.

- iOS og OS X har aldrig indarbejdet den ramte software og vores centrale webbaserede tjenester blev derfor ikke påvirket, siger en talsmand. Det samme skulle være tilfældet med Microsofts tjenester og platform.

Men der er stadig et hav af tjenester og apps til Android, der kræver at du udskifter dine kodeord i dag, hvis ikke du allerede har gjort det.

Udskift kodeordet i dag:

  • Box
  • Dropbox
  • Etsy
  • Fandango
  • Facebook-apps
  • Flickr
  • GitHub apps
  • Google apps
  • Instagram
  • Netflix
  • Pinterest
  • Steam
  • Stripe
  • TurboTax
  • Tumblr
  • Wikipedia
  • XDA Developers
  • Yahoo-apps

Hvis du er usikker på, om din Android-mobil ligeledes er ramt, så kan du hente Heartbleed Sikkerhed Scanner, der netop leder efter fejlen på din mobil.

Du kan hente app’en her til Google Play.

OPDATERET 13:24

Dog er det ikke alle Android-enheder, der er ramt. Der er tale om Android 4.1.1, enkle versioner af 4.1.2 og endelig også nogle med 4.2.2.

Her kan du se hvilke modeller og smartphones, der skulle være påvirket. (Kilde: ITavisen.no)

HTC:

  • One X (Android 4.2.2)
  • One X+ (Android 4.2.2)
  • One M7 Dual Sim (Android 4.4.2)

Samsung:

  • Galaxy S2 (Android 4.1.2)
  • Galaxy Tab 2 7" GT-P3110 (Android 4.1.1)

Sony:

  • Xperia Go (Android 4.2.2)

Asus:

  • Padfone 2 A68 (Android 4.1.1)