Politi: Pas på dette fupopkald

I dag er er flere personer blevet ringet op af et udenlandsk nummer. Vedkommende i den anden ende udgiver sig for at være Microsoft, når røret bliver taget.

Både Fyns Politi og Nordjyllands Politi advarer på Twitter om fupopkald.

Personen i røret taler oftest engelsk og udgiver sig for at være fra Microsoft med en besked om, at modtageren har vundet en konkurrence. Derefter skal man ringe tilbage til et nummer eller give sine kontooplysninger.

For at undgå at blive fuppet råder politiet til, at man smække røret på, så snart man hører en engelsktalende stemme, der præsenterer sig som Microsoft.