Prøver at slå rekorden: Vil se tv i mere end 4 døgn i træk

Er du nogensinde blevet så fanget af en tv-serie, at du bare måtte se en sæson fra ende til anden eller blot så meget af den som muligt. Såkaldt 'binge-watching' er blevet et stort hit på det seneste, hvor serier som House of Cards, Breaking Bad og True Detective har fået et godt tag i folket.

Men nogle ser mere tv end andre, og nogle prøver endda at slå de officielle verdensrekorder i det. Det skete senest i Las Vegas under den store tech-messe CES i januar. Her så tre amerikanske mænd tv i hele 87 timer i træk, inden de måtte give op med utvivlsomt meget firkantede øjne.

Viaplay har tænkt sig at prøve at slå den rekord. Fra mandag den 5. maj kl 15 vil de sætte fire deltagere i stævne i deres hovedkontor i Stockholm, der skal se serien 24, der har hele 8 sæsoner – 192 afsnits. De fire er henholdvis selv kendt fra svensk tv og har en stor interesse i serier og film.

- Ifølge Guinness World Records regler må deltagerne kun få fem minutters pause hver time, som de kan lægge sammen for at få en længere sammenhængende pause, så de har mildt sagt en hård, men også sjov udfordring foran sig, siger Janette Cohen, der er pressechef for Viaplay.

Du kan følge forsøget live her.