Ring gratis til alle dine Facebook-venner

Gratis opkald er noget vi alle kan lide, og en ny opdatering til Facebook Messenger-app gør det muligt at ringe over en wifi-forbindelse til alle dine Facebook-venner.

Version 3.1 viser, at Facebook gerne vil have at du mere og mere forbliver i deres univers, og hvor du vil kunne gøre det hele. Både chatte, sms’e og nu også lave opkald.

Det kræver blot, at din ven du ringer til, har opført sit telefonnummer på sin profil, men hvis han/hun har gjort det, så er det nemt som ingenting at ringe op.

Ved at trykke på det lille i-ikon oppe i højre hjørne kan man vælge at ringe op til personen. Og så længe du er på et wifi-netværk koster det dig ingenting. På samme måde som både Viper, Skype og lignende apps gør det.

Facebook Messenger har længe haft muligheden i USA og Canada, men nu er det altså også muligt i resten af verdenen.

Vi har prøvet det, og det fungerer overraskende godt. En noget spøjs detalje er, at når man ringer til en person, der måske har flere mobiler med samme FB Messenger-app, som en bruger af Android og iOS, så ringer man selvfølgelig til begge mobiler på samme tid.

Du kan hente version 3.1 af Facebook Messenger til iOS og Android.