Så dyr bliver LGs kurvede supermobil
Kurvet er det nye sort.
Det mener i hvert fald elektronikproducenten LG, hvis kurvede smartphone LG G Flex lanceres i Europa senere på måneden.
Og der skal graves dybt i lommerne, for den seks tommer store Android-topmodel får en vejledende udsalgspris på 5.999 kroner, når den lander i de danske butikker 14. februar.
Det ergonomiske design er dog ifølge LG selv ikke det mest opsigtsvækkende ved G Flex. Den er nemlig ’selvhelende’. På bagsiden er der implementeret en speciel form for beskyttende folie, der i løbet af få minutter selv kan fjerne ridser og skrammer, så den telefonen ser ny ud i længere tid – noget der har vakt opsigt verden over.
Redaktionen afprøvede funktionen på elektronikmessen CES i Las Vegas i januar, og den lader til at virke fint ved ’hverdagsagtige’ ridser fra nøgler og andre skarpe genstande.
Specifikationer
- Processor: 2,26 GHz quad-core Qualcomm Snapdragon 800
- Skærm: 6 tommer HD Curved P-OLED med en opløsning på 1.280 x 720)
- Hukommelse: 2 GB RAM
- Kamera: 13 megapixel og frontkamera på 2,1 megapixel
- Batteri: 3.500 mAh
- Styresystem: Android 4.2.2 (Jelly Bean)
- Størrelse og vægt: 160,5 x 81,6 x 8,7 millimeter og 176 gram
- Understøttelse af LTE, Bluetooth 4.0 og NFC
- Farve: Titan silver