Så god er Nokias kameramobil i fotografens hænder

En af de måske sidste Nokia-brandede smartphones vi nogensinde får set har noget af et hofnummer at byde på. Nemlig hele 41 megapixel i kameraet, der gør det en af de mest fremtrædende kameratelefoner nogensinde.

Nokia Lumia 1020 kommer på gaden torsdag den 10. oktober herhjemme i Danmark og er deres seneste i deres Windows Phone-serie, der nu helt og holdent bliver overtaget af Microsoft.

Vi har taget et kig på selve kameraet sammen med den professionelle fotograf Lars Bech, der har taget den med på forskellige opgaver for at afprøve kameraet. Hvad der er kommet ud af det, kan du se her.

Mobilen er udstyret med samme version af Windows Phone, som sommerens Lumia 925, og kommer ud til en pris på omkring 5.000 kroner.