Så simpel var atomkoden i 20 år i træk

Bruce Willis, Steven Seagal eller en af de andre hårdkogte actionstjerner kunne godt havde sparet sig fra at kæmpe sig gennem en hel 80’er film for at afholde skurkene i at få fat i de frygtede affyrringskoder, så atommissilerne ikke skulle blive affyret. For koderne har vist sig at være så latterligt simple, at enhver skurk med respekt for sig selv, nemt kunne trykke dem ind.

Det opdagede computerforskeren Steven M. Bellovin ved Columbia universitet i USA, da han faldt over et dokument fra den tidligere Air Force-officer og tidligere præsident for Center for Defense Information, Dr. Bruce G. Blair, der var udstationeret på en de amerikanske atomsiloer, der har de såkaldte Minuteman-atommissiler.

Ifølge Bellovin og de papirer, skulle det amerikanske luftvåben havde brugt den samme kode i hele 20 år uden at udskifte den. Koden lød på den super simple 00000000, der kan få enhver sikkerhedsekspert til helt at boykotte alt fremtidig arbejde.

Kun præsidenten skulle kende til dem - men hele besætningen vidste det

Koderne er kendt under navnet Permissive Action Links (PALs), der blev indført under Cypern-krisen i 1963-64, hvor de to NATO-lande, Tyrkiet og Grækenland truede hinanden med atomkrig.

Det skulle være meningen, at det udelukkende skulle være den amerikanske præsident, der skulle have magt nok til have disse koder på sig, som gik på skift imellem de mange præsidenter i en lille attachemappe. Disse koder skulle de have båret rundt på, men hvis afsløringen viser sig, at være sand, så kunne det hele være lige meget.

Men ifølge Karl Smallwood fra websiden Today I Found Out, der har afdækket de nye oplysninger og bragt dem på nettet, så skulle koderne knap være så hemmelige for resten af besætningen på disse atom-siloer.

- Vores affyrings-tjekliste pålagde os, affyrings-besætningen, at dobbelttjekke låsepanelet i vores underjordiske bunker for at sikre, at intet andet end cifret nul uforvarende var blevet trykket ind på panelet, forklarede Dr. Blair i dokumentet.

En så simpel kode til noget så vigtigt som atommissilerne, gør det noget mere forståeligt, at vores egne passwords stadig er så enkle til alverdens tjenester, senest afsløret ved Adobe-hacket.

Men at koden blot var 8 x 0 i hele 20 år, gør egentlig at plottet fra alle de koldkrigs- og andre action-film blot bliver helt nulstillet. Så kan det vel også bare være lige meget.

Kilde: ArsTechnica