Sådan vil Instagrams reklamer fylde

Du vil snart ikke have dit feed af venners og følgeres billeder alene. Det vil også blive fyldt op med sponsorede billeder - akkurat som man næsten er blevet vant til på Facebook, som også er Instagrams ejer.

Instagram kunne i går smide det første billede på nettet, der afslører hvordan deres reklamer vil se ud på tjenesten. Et meget uskyldigt udseende billede, der egentlig kun afslører i toppen, at det er sponsoreret. Indholdet vil selvfølgelig skifte fra brand til virksomhed, men selv har Instagram sagt, at de vil gøre det så dynamisk som muligt.

Ud over billeder vil det også blive de små video-reklamer. Selv følger jeg GoPro - en profil jeg kan anbefale på Instagram, men den kunne faktisk godt minde om en videoreklame til tider. Flotte men ikke desto mindre med et budskab. Men tjek den ud, og du kan se hvad der måske vil komme senere hen.

Det ovenstående billede vil blive sendt ud som en test til forskellige profiler inden for de næste par måneder. Det bliver ikke rullet ud på én gang, men de gør det på samme måde som Facebook, at nogle oplever de får det, mens andre ikke får.

Så hold øje med dit feed.