Se hvilke venner der dropper dig på Facebook

Facebook er fortsat det helt store sociale medie, hvor vi lægger mange timer af vores liv. Det er her vi socialiserer os med folk vi måske ikke ser så tit. Det er her vi snager på eks’en, stalker den lækre eller bare kigger forbløffet med på andres liv.

Og Facebook leverer værktøjer, der gør det nemmere for os at følge med. Senest med ’Nearby Friends’, der er en ny funktion, der viser om dine venner er i nærheden af dig.

Men noget som Facebook aldrig har gjort tilgængeligt er muligheden for at se hvem der egentlig dropper dig som ven igen.

Men en ny undersøgelse foretaget fra Colorados Universitet i Denver, USA slår nu fast, hvem det i realiteten er vi dropper først på Facebook.

Og her kommer det frem, at dem der først bliver strittet ud, er de gamle ”venner” vi har fra gymnasietiden, som gør sig bemærket med bemærkninger og opdateringer, du måske ikke helt synes om.

- Den mest almindelige årsag til at unfriende personer fra gymnasiet er, at personen har postet en polariserende kommentarer ofte om religion eller politik, siger Christopher Sibona, der har studeret undersøgelsen.

Årsagen er, at man i gymnasiet måske ikke helt kender til hinandens baggrund og holdninger, som hos den enkelte kan blive forstærket senere, når man bliver ældre. Og på de sociale medier bliver uenigheder meget mere tydelige.

- Den anden større grund til at blive unfriended var hyppige og uinteressante opslag, forklarer han.

Her er listen over venner vi dropper først på Facebook:

1. Gymnasievenner

2. Andre

3. Ven af en ven

4. Kollegaer

5. Venner med samme interesser

Og hvis du helst ikke vil blive unfriended af en af dine kollegaer, så skal du tænke over hvordan du er i virkeligheden, slår studiet fast.

- Vi fandt, at folk ofte unfriender kollegaer for deres handlinger i den virkelige verden i stedet for noget de har postet på Facebook, fortæller Sibona.

Sådan reagerer du/vennen på at blive droppet

Selv om man ikke får en notifikation, når nogen dropper dig som ven og omvendt, så fortæller studiet stadig, hvordan vi egentlig oftest reagerer, når og hvis man finder ud af det.

Her er de mest almindelige reaktioner:

1. Jeg blev overrasket

2. Det plagede mig

3. Det morede mig

4. Jeg blev trist

For nogle år siden var der et hul i Facebook, der gjorde det muligt, at tjekke hvilke venner der havde droppet dig ved at klikke sig tilbage i tiden på ens egen profil. Men det i dag blevet ændret.

Men hvilke venner har du droppet og hvorfor har du gjort det?

Kilde: Phys.org