Se traileren: Her er det nye Game of Thrones spil

SÃ¥ er der godt nyt til alle spillegale Westeros fans.

I denne uge udkommer Game of Thrones: Iron from Ice nemlig til PC, Mac, tablet og konsol. Det er den første episode i en serie på i alt seks planlagte spil.

Spillet er udviklet af Telltale Games, der også står bag blandt andet forrige års zombiesucces The Walking Dead. Lig Telltales tidligere udgivelser, er spilversionen af Game of Thrones da også et såkaldt point-and-click game, hvor spilleren interagerer med sine omgivelser via klik.

Allerede nu ser anmeldelserne ganske lovende ud. Det er måske ikke overraskende, da Telltale er kendt for at kunne brygge nogle stærke, historiedrevede spil sammen. Dog lader nogle kritiske røster til at mene, at studiets karakteristiske grafikstil ikke egner sig til forfatteren George R. R. Martins episke univers.

Game of Thrones: Iron from Ice udkommer til PS4, PC og Mac tirsdag d. 2. december. Onsdag d. 3. december gælder det så Xbox One og Xbox 360, og torsdag d. 4. december lander spillet på iPad.

Skulle der imidlertid nu sidde nogle utilfredse PlayStation 3-ejere derude, så fortvivl ikke. Her skal man blot vente lidt længere på spillet, som udkommer til PS3 d. 10. december.

Ser traileren for spillet herunder.