Se troværdigt bud på farvede og billige iPhones

Designeren og kunstneren Martin Hajek har før vist sig at have næsten synske evner, når det kommer til Apples fremtidige produkter. Han har før været helt præcis designet af både iPhone 5 og iPad Mini langt inden Apple meldte det ud officielt.

Denne gang har han kastet sig over en farvet budget-iPhone, som hele nettet summer af i øjeblikket. Den skulle angiveligt blive lanceret til september påstår flere analytikere, og være en billigere version end den nuværende iPhone.

Ifølge Hajek kommer vi til at se farvede iPhones, der er langt flottere end dem vi har set tidligere. De vil have en mere metallisk og gennemskinnelig bagside, som man kan se på dette billede af de fire farver.

Fire skarpe farver og med gennemskinnelig bagside. Du kan se flere på MartinHajek.com.

Martin Hajek er endda gået skridtet videre og har både forestillet sig hvordan det vil se ud på Apples egen webside, når de lancerer dem og lagt en 3D-form op, så folk der gerne vil designe og lave covers til de nye budget-Phones kan gøre det.

Hvad siger du til designet?