Se verdens mindste film

Der findes en masse ting, der har fået prædikatet 'verdens mindste'. Men normalt snakker vi om computere, kameraer eller andet konkret. Men verdens mindste film er alligevel af en anden støbning.

Det er IBM, der gerne vil gøre studerende opmærksomme på glæderne ved matematik og videnskab, så de har lavet en lille film alene ved hjælp af atomer. Filmen har fået navnet 'A Boy And His Atom' og er blevet optaget i Guiness Rekordbog, som verdens mindste film.

Flere forskere arbejdede på filmens 250 billeder, der er blevet sat sammen i stop motion-stil. Selve handlingen er utrolig enkel, men er alligevel imponerende taget i betragtning af, at IBM Research har fået atomerne til at bevæge sig efter ønske.

Hvad synes du om filmen i betragtning af at det er atomer i hovedrollen?