Se videoen: Så voldsomt kan batterier eksplodere i fly

Det er åbenbart ikke helt ufarligt at sende en last af batterier med et passagerfly.

Den amerikanske luftfartsstyrelse Federal Aviation Ministration har i en test nemlig forsøgt at afdække hvad der kan ske, hvis blot et enkelt batteri i en forsendelse bliver overophedet. Og resultatet var mildest talt eksplosivt.

I forsøget blev en container pakket med 5.000 almindelige lithium-ion batterier, der anvendes i alt fra mobiltelefoner til almindelige husholdningsredskaber.

Sammen med batterierne lagde man en lille varmepatron, som skulle simulere et enkelt varmt batteri. Det satte gang i en kædereaktion, hvor nærliggende batterier langsomt blev overophedet og til sidst brød i brand.

Forsøgets resultater vækker bekymring blandt flere eksperter, da det grundet et smuthul i international lovgivning er fuldt lovligt for luftfartselskaber af transportere større batterilaster i passagerfly.

Tidligere i år besluttede FN's internationel luftfartsagentur ellers at forbyde forsendelser af lithium metalbatterier på passagerfly. Forbuddet gælder dog ikke lithium-ion batterier, som altså stadig frit og kvit kan transporteres.

Se det eksplosive forsøg i videoen herunder.