Snapchat vil advare dig: Har ikke tillid til andre apps

I dag kan du stadig opleve, at dine snaps kan gemmes af andre, hvis de benytter sig af en tredjeparts-app. Men det ”hul” vil Snapchat nu til at lukke permanent, oplyser de selv på deres blog.

- Vi har været glade for nogle af de måder, som udviklerne (red. af tredjeparts-apps) har forsøgt at gøre Snapchat bedre på. Desværre har nogle udviklere bygget tjenester, der snyder Snapchat-brugerne og bringer deres konti i fare, skriver de.

- Fra i dag, vil vi underrette Snapchat-brugere når vi opdager, at de bruger tredjeparts-apps, og vi vil bede brugerne om at ændre deres kodeord og stoppe med at bruge de uautoriserede apps, skriver de på Tumblr.

Et meget bestemt træk fra Snapchat, der arbejder hårdt på at få genopbygget tilliden fra brugerne. En tillid de mistede efter sidste måneds kæmpe lækage, hvor over 200.000 billeder af forskellig karakter blev lækket på nettet. Mange af disse billeder og videoer viste sig at være danske.

Det vidste sig, at lækagen kom fra en tredjeparts-app kaldet Snapsaved, hvor brugere kunne gemme snaps på trods af at Snapchat-app’en ellers ikke tillader at gemme billeder og videoer.