Snart slut med HP: Splittes i H og P

Men fokus hos kunden har skiftet sig fra computeren og over på mobilen, har det karakteristiske og amerikanske selskab HP mildst talt haft det af HT. De har måtte opsige flere tusinde ansatte på verdensplan, og nu tager de så endnu et drastisk skridt for at kunne overleve.

Ifølge Wall Street Journal bliver Hewlett-Packard nu delt i to. Selskabet har længe været store på laptop-, og printermarkedet, og det vil de fortsætte med, men med hvert sit selskab. Den ene del vil have fokus på computere og printere, mens den andne mere er henvendt til forretningslivet med programmer og hardware.

Om de lige skærer midt gennem HP rent navnemæssigt, er endnu ikke lagt fast. Hewlett-Packard blev grundlagt i 1939 på samme manér som Apple - nemlig i en garage. Men man må sige, at tiderne har tæret forskelligt på de to selskaber.

OPDATERET Kl 15:16

HP har nu meldt det ud på mail. Her er hvad der sker med de to selskaber:

De to nye uafhængige selskaber fra 31. oktober 2015:

Hewlett-Packard Enterprise

Løsninger inden for servere, datalagring, netværk, software, services og cloud

HP Inc.

Pc- og printløsninger, herunder bærbare og stationære pc’er, tablets og andre mobile enheder, digitale trykmaskiner, blæk- og laserprintere, grafiske printere, 3D-printere  samt tilhørende printservices