Store ændringer: Ny Facebook-app næste uge

Facebook har annonceret, at de lancerer en ny app kaldet Paper, der ikke vil erstatte den nuværende Facebook-app, men i stedet vil fungere som en anden og ny måde at tjekke sit Facebook på.

Flere kilder har inden annonceret meldt ud, at det var Facebooks modsvar på den populære Flipboard, men websiden har kigget Paper nærmere i kortene og kan melde ud, at der er mere i det end det. Det er et redesign af Facebooks app.

Der er tale om en radikal anderledes Facebook-oplevelse, der har mere fokus på det visuelle i form af billeder og video. Og der er tale om swipe i stedet for knapper, så man derfor oplever touchskærmens muligheder på en anden måde, skriver The Verge, der har prøvet app'en.

Brugerne vil ikke åbne Facebooks app igen

Og de er ikke i tvivl om, at det vil blive de fleste brugeres foretrukne Facebook-app på iOS. Selv om app'en mangler en del af de mange funktioner og muligheder, som den nuværende Facebook-app indeholder, så mener The Verge, at de fleste brugeres behov stadig vil være opfyldt af Paper.

- Når du først har åbnet den, vil du ganske enkelt ikke åbne Facebooks almindelige app, skriver The Verge.

Paper er iOS svar på Facebook Home, der kom ud sidste år til Android, men som aldrig helt har slået igennem. Her er der dog i stedet tale om en seperat app, der i første omgang også kun vil komme ud på iPhone i USA.

Du kan tjekke flere billeder og læse mere om Paper her, der kommer ud på App Store den 3. februar. Herhjemme er det så kun folk med amerikansk App Store, der vil kunne få glæde af den.