Svær og gådefuld test: Hvor godt kender du nettet?

Har du hang til gåder og synes du normalt, at de fleste quizzer og tests er for nemme, så skulle du tage et kig på IQuest, der er en noget anderledes test/quiz om nettet, og den er ikke i den nemme ende af skalaen.

Den er lavet af tre venner og eksperter ud i de sociale medier, der har siddet og nørdet på testen over en længere periode. Jonas Juhler Hansen, Ricki Melchior og Morten Saxnæs lavede første del af testen sidste år og er nu kommet med anden del.

Testen går i al sin enkelhed ud på, at man skal gætte kodeordet, som billedet eller teksten ligger op til. Ovenstående billede er det eneste, der fremgår i det første slide. Ud fra det skal man gætte sig til svaret. Det gælder om at tænke ud af boksen, løse gåden og prøve sig frem.

- Det er ikke meningen det skal være nemt, og alt er et hint, skriver en af skaberne, Ricki Melchior på Twitter.

Man begynder på level 21, da de foregående levels er fra quizzen sidste år. Der er 40 levels, men indtil videre er ingen kommet over level 26, oplyser skaberne.

PRØV TESTEN HER

Spørgsmålet om det skal være dig, der viser dit værd, kommer til tops og kan kalde dig mester i nettet, som den første. Held og lykke!