Teslas nye vilde superbil: Kører af sig selv

Herhjemme er vi begyndt os at vænne os til de smarte Model S fra Tesla på de danske gader og stræder. Og måske skal vi også til at vænne os til en ny.

Manden bag Tesla, innovatøren Elon Musk præsenterede i slutningen af sidste uge deres seneste kreation kaldet Tesla D, der er en udvidelse af Model S. Den kommer med en hel forbedringer og tilføjelse, der skubber den nye model op i en vildere bilklasse.

Foto: Scanpix

D’et i den nye Tesla står for ’Dual’, der referer til bilens to motorer. Med to motorer både front og bag er bilen nu blevet firhjulstrukket. Det gør den oplagt til det lidt hårdere vejr, og i betragtning af, at Norge er en af Teslas største markeder, så er dette måske ikke det dummeste træk.

Fra 0-100 på tre sekunder

Den dobbelte motorkraft gør det samtidig muligt at give den masser af fart. Bilen kan nå 100 km/t på små 3 sekunder og så kan den nu køre 442 km på en enkel opladning.

Se en af de første prøvekørsler af Tesla D her.

Tesla er med i den nye bilklasse, hvor teknologi smeltes ind i. Blandt andet er den udstyret med en teknologi, der næsten gør den selvkørende. Med kameraer i front kan den aflæse vejskilte, holde sig til vejbanen og parkere selv.

Noget som andre bilproducenter som både Audi, Mercedes og endda Nissan også i dag gør.

Der var et stort fremmøde, da Elon Musk præsenterede de nye modeller i Californien

Et radarsystem i Tesla D giver den også langt bedre og mere sikker kørsel i blandt andet tåge og heftigt snevejr. Mon ikke den kommer til at gå rent ind i Norge.

Prisen skulle ikke være i den billige ende, men Elon Musk har længe haft en mission, om at få priserne ned på elbiler. Han håber på et senere tidspunkt, at kunne præsentere en økonomisk elbil til godt 35.000 dollar (200.000 kroner).