TV: 9 fantastiske flash mob-frierier

”Vil du gifte dig med mig?”

Det er et ganske simpelt spørgsmål, men måden, det bliver stillet på, er bestemt ikke ligegyldig, og måske netop derfor er der de seneste år gået trend i storladne frierier på videotjenesten YouTube.

Hvis du er ramt af akut forĂĄrsforelskelse og selv leger med tanken om at fri til din udkĂĄrne pĂĄ en utraditionel og uforglemmelig mĂĄde, er der masser af inspiration at hente i videoerne herunder.

Det grundlæggende koncept er stort set det samme – frierierne er lavet som såkaldte flash mobs, hvor en stor flok mennesker ’spontant’ forsamles om en fælles happening et offentligt sted. Og næsten hver gang indeholder de musik, dans og tårer.

Verdens bedste frieri?

Man skal ikke lede særlig længe efter bryllupsvideoer på YouTube, før denne popper frem - op til flere gange endda. Videoen er optaget i Portland, Oregon i USA, hvor en intetanende kvinde bliver sat på bagklappen af en rullende bil med høretelefoner på. Her er hun vidne til, at over 60 af hendes venner og familiemedlemmer fremfører et stort danseshow lige foran hende. Mange steder på nettet bliver dette frieri beskrevet som et af de bedste nogensinde, og videoen er da også blevet set hele 20 millioner gange. Klik play herunder, og døm selv.

En tur ned ad mindernes allé

Nam Tran, der er tidligere studerende på UCLA, arrangerede en flash mob ude foran universitets læsesal, som er det sted, hvor han første gang mødte sin kæreste Trang. Han havde nemlig besluttet sig for at give hende den ultimative overraskelse. Se, hvad der sker, når hele menneskeflokken falder på knæ til tonerne af Frankie Vallis’ ’Can’t Take My Eyes Off You’.

Danser på knæ i Disney World

Bare en dag efter, at Nam Tran overraskede kæresten med sit flash mob-frieri, lavede danseren Jamin Love det samme nummer i Walt Disney World i Florida. Dette måske endda en smule bedre koreograferet.

Frokostdate ender med et "ja"

At amerikanerne er overlegne i denne disciplin er videoen herunder kun med til at understrege. I Bryant Park i New York fik en kvinde alt andet end den frokost, hun egentlig var kommet for.

Musikalsk frieri i fyldt tog

Engelske Lucy Rogers fik sit livs oplevelse, da hendes kæreste friede til hende i et stopfyldt tog med hjælp fra et helt kor. Som mange af de andre videoer på listen gik denne verden rundt, da den endte på YouTube i slutningen af 2011.

Koreograferet dans i hotellobby

Dette er historien om Manisha og Prems frieri, som fandt sted 11.11.11 på Palazzo Hotel i Las Vegas, hvor 30 af deres tætteste venner og familiemedlemmer pludselig dukkede op for at hjælpe til med løjerne.

Biker-frieri spærrer motorvej

I februar stoppede en stor gruppe motorcyklister trafikken på en amerikansk motorvej, da en af bikerne ved navn Hector ’Tank’ Martinez fik lyserød røg til at komme ud af kværnen og friede til sin kæreste. En begivenhed som det lokale politi i øvrigt ikke brød sig synderligt om.

Aalborg danner rammerne om gardefrieri

Danske mænd kan tydeligvis også være særdeles kreative, når det handler om at fri til den eneste ene. Sidste år fik Søren Simonsen hjælp af det halve af et shoppingcenter, Aalborg Garden og Zumba-gruppen 9000Z i et storladent flash mob-frieri på Gabels Torv i Aalborg.

Facebook bejler til Twitter

Dette frieri er en smule anderledes end de andre i genren flash mob. Jon Park, der arbejder hos Facebook, valgte at spørge sin kæreste Genevieve Wong, der er ansat ved Twitter, om hun ville gifte sig med ham på en måde, der involverer begge sociale netværk.