TV: Greenpeace ydmyger Shell med skjulte bannere

Greenpeace har et horn i siden på Shell, og det kom også til udtryk til søndagens Formel 1-løb i Belgien, hvor nogle kreative sjæle havde fremstillet nogle fjernstyrede bannere, der kunne køres op under en sejrsceremoni.

Da Sebastian Vettel blev hyldet for sin femte sejr i sæsonen dukkede der pludselig to bannere op, der blev fjernstyret fra lang afstand fra og som man ikke kunne se i første omgang fra podiet.

Det betød at budskabet Save the Artic (Red polerne) langsomt kom op og til syne for en del kameraer. Og da så en mand fra scenen opdagede banneret og med møge og besvær fik fjernet det, dukkede der blot et nyt op ved siden af, som så også skulle fjernes.

Greenpeace selv driller i videoen med at stuntet ikke har kostet dem mere end samlet 1.200 kroner for banner-materialer og fjernstyrede bil-antenner, og det de fik ud af at "ydmyge Shell på deres største PR-dag i år" var "ubetaligt".

Videoen er i dag en af de mest delte videoer på de sociale medier, så man må sige, at Greenpeace har fået delt deres budskab ud.