TV: Her rammer tsunami GTA

Det ultrapopulære konsolspil, Grand Theft Auto V kan meget vel vise sig, at være det mest populære spil fra sidste år og det mest indbringende spil nogensinde. Og hvis ikke allerede du har suset rundt i åben bil, på motorcykel eller på båd i det åbne landskab i Los Santos, så er der absolut intet der holder dig tilbage. Kom afsted med det samme.

Men uanset om du har spillet det eller ej, så er det ikke hver dag, at man ser spillet blive oversvømmet. Men en smart lille modifikation oversvømmer hele spillet, så man kan snorkle rundt som man vil. Du kan også vælge at tage ubåden ned til downtown Los Santos eller en tur ud i ørkenen.

Det kræver dog en "hacket" Playstation 3, men heller ikke mere end det, oplyser brugeren Bushigan, der har skabt snydekoden, som du kan hente via Youtube-videoen.

Kilde: Kotaku