TV: Løb for livet med Google-briller på

Det at tage løbetøjet på og blot tage en løbetur er for de fleste en næsten uovervindelig svær manøvre, men folkene bag en ny app kaldet Race Yourself til Google Glass har tænkt ud af boksen, og sørget for et motiverings-redskab du ikke vidste du manglede.

Race Yourself benytter sig af Google-brillerne, hvor man så får et lag af informationer som din hastighed, hvor du løber henne og alle de andre informationer, som du allerede kender fra dit løbeur eller din smartphone. Men app'en har så også nogle ekstra seje features, der kan få motivationen og pulsen en tand ekstra op.

Hvad siger du eksempelvis til at spænde for livet fra de sultne zombier, der er efter dig, eller måske den rullende sten, der vælter efter dig ned af den ellers stille villavej.

Der er også mere stille elementer, som at man kan løbe mod sig selv og sine tidligere tider. Se dig selv visuelt løbe foran og mærk svien af frustrationer, når du ikke en gang kan løbe fra dig eget jeg. Du kan også vælg at løbe mod kendte mennesker, hvis det kan give dig et ekstra kick lige at spænde fra Barack Obama eller en anden.

Folkene bag Race Yourself påtænker at gøre træningsappen tilgængelig så snart Google Glass også kommer ud til masserne. Hvornår det præcis sker vides endnu ikke, men der spåes at det vil ske senere på året.

Så er spørgsmålet bare, hvor behageligt det kan være at løbe med et brillestel på hovedet. Men se selv hvordan Race Yourself vil tage sig ud, når app'en er helt færdig: