TV: Så enkel er Google Glass

Google Glass er kommet ud i sin tidlige version, der betyder, at der faktisk er en helt del brugervideoer fra brillerne. Hvis du endnu ikke helt har styr på hvad Google Glass er, så er det blot et par briller med et lille display i det ene hjørne viser dig forskellige informationer.

Det kan være vejrudsigten, kalenderen eller billeder og videoer, og du kan bladre imellem funktionerne og de enkle menupunkter ved at føre fingeren over brillestellet over dit øre. I samme stel sidder der også et kamera, som både kan optage film og videoer, der kan give dig unikke førstepersons-synsvinkler i videoen.

Selve displayet vil virke som det svæver få centimeter fra dine øjne og har klokkeslettet som hovedskærm. Du kan gå ind under menupunkterne ved at berøre stellet som var det en touch-skærm. Blandt andet hvis du vil have navigation til det bestemte møde, som ligger i din kalender.

Vi venter stadig spændt på en udmelding fra Google om hvornår vi kan prøve brillerne i andre verdensdele - som eksempelvis lille Danmark. Ville du gå med brillerne på?