TV: Sådan printer du dine egne ting

3D-printning er spået til at blive den helt store tech-revolution inden for den kommende tid.

Derfor gæstede David Guldager tirsdag Go’ morgen Danmarks studie for at vise seerne, hvilke forskellige muligheder der allerede findes, når man vil kaste sig ud i at printe sine egne fysiske ting.

Du kan se indslaget herunder, hvor du også får svar på, hvordan det går, når David Guldager dels forsøger at printe i fri hånd, dels forsøger at få en maskine til at printe en grøn skakbrik.

3Doodler (3D-pen)

850 kroner

- Hvis man går op i at tegne og synes, det er sjovt, så er det jo også meget sjovt at kunne tegne fysisk. Her har kreativiteten ingen begrænsninger, siger David Guldager.

Cubify (3D-printer)

9.999 kroner (og ikke 7.000 kroner, som der fejlagtigt står i indslaget)

- Det her har jo heller ikke den store gennemslagskraft - men 3D-printeren står foran sit gennembrud i forhold til den private bruger, og i dag er der mulighed for at printe en nyre. Det er sket her for nylig. Man kan printe i mange materialer, forklarer gadget-entusiasten.