TV: Saml alle dine kreditkort i ét

Hvis du kigger i din pung, hvad ser du så ud over måske den ene gamle 25-øre, klippekort til bussen og kvitteringer for forlængst glemte handler? Et hav af betalingskort er der en stor sandsynlighed for.

Men hvad ville du sige til et kort, der kunne have det hele samlet på det ene kort.et nyt start up kaldet Coin har fået stor opmærksomhed, efter de har smidt en præsentationsvideo på nettet. Et lille sort kort, der kan indeholde alle dine kort, og du kan blot skifte mellem dem ved et lille tryk på en knap på selve kortet. En lille skærm på kortet, viser hvilket kort du har valgt.

Det kan betyde, at når du er ude og spise på firmaets regning, behøver du ikke først finde firmakortet frem. Det samme med fælleskortet, dit eget kort, MasterCard og så videre.

Inden da skal du dog have registreret dine kort. Det kan gøres på en mobil. Tag et billede af kortet og scan det med en medfølgende kortscanner, der skal sidde i jackstik-indgangen.

Coin lyder virkelig som en god idé, der dog ikke ser ud til at ramme Danmark lige med det samme. Men det skulle kunne købes fra sommeren 2014 til en pris på 100 dollar. Man kan forudbestilte det allerede til 55 dollar, hvis man ikke kan vente.

Se deres præsentationsvideo herunder.

Kilde: Business Insider