TV: Se supermobil reparere sig selv

Tilsæt en ny lækker smartphone i lommen med et par godt brugte nøgler og du har stor sandsynlighed for at få en flot ridse et eller andet sted på den sarte overflade. Et problem de fleste vel kender.

Men LG har ville komme problemet til livs på et noget utraditionel måde med deres kommende G Flex, der ligeledes har et noget utraditionelt udseende i form af det buede design. I stedet for blot at give telefonen cover på eller måske lave mobilen i et ekstra hårdført materiale, har de sørget for at give den en bagside, der faktisk kan reparere sig selv, hvis den skulle blive udsat for ridser.

Hvis det lyder for meget som science fiction og utopi, så har LG sendt en demonstrationsvideo ud på nettet, der faktisk viser, at riderne bliver fjernet efter lidt tid. De suges ligesom ind i bagsiden. Hvordan det præcis kan lade sig gøre, er endnu noget uvist, men LG oplyser, at det dog kun vil virke med lette ridser, som man oplever i dagligdagen. Du skal altså ikke regne med at, du kan trykke nøglen i bund og bagefter se det hele blive godt igen - bare lige for at advare.

LG G Flex kan også bryste sig af, at kunne klare hverdagens tæsk, som hvis du sætter dig på den eller den på anden måde bliver bøjet. Du kan se det hele i videoen her.

Hvis du sidder og savler over mobilens muligheder, så er der heldigvis godt nyt. LG oplyser, at G Flex med det buede design vil komme ud i de danske butikker i løbet af denne måned. (Rettelse: LG oplyser at det tidligst vil ske i løbet af første halvdel af 2014 i stedet).