Vild idé: Udskift veje med solpaneler

Vores samfund er i dag fyldt med asfalterede veje, cykelstier, parkeringspladser, fortove og meget mere. De er kedelige grå, intetsigende og giver ikke samfundet meget andet end blot forbindelser, men et nyt projekt kaldet Solar Roadways laver om på det faktum.

Solar Roadway er en slags puslespilsbrikker, man bruger som vej i stedet for. De er lavet af et hærdet materiale, der kan klare tonstunge lastvogne, og så er de noget så specielt som energifyldte solpaneler.

Det vil sige, at vejen i stedet er lavet af solpaneler med LED-lys, der kan vise oplyste markeringer på vejen, som parkeringspladser, bane-inddelinger, cykelstier eller andet. Samtidig indsamler vejen energi fra solen.

Solar Roadway er et crowdsourcing-projekt på siden Indiegogo.com, der indtil videre har indsamlet over 1 millioner dollar. Konceptet har da også fået massiv medvind på de sociale medier, hvor folk elsker fremtidsudsigterne.

Vejene kan nu varme sneen væk selv, hurtig skifte udtryk som at lave en almindelig vej om til ensrettet eller endda gøre billister opmærksomme på forhindringer længere fremme, da brikkerne også er trykfølsomme.

Du kan se mere til Solar Roadways på deres egen side her.