Vilde præmier i VM for computerspil

At der spilles om store pengepræmier og at der rent faktisk er mange professionelle spillere rundt om i verden er egentlig ikke nogen nyhed men overrasker stadigvæk de fleste, da computerspil af mange betragtes som ren underholdning. Når det handler om at være prof er vi i Danmark ikke helt på højde med, hvad der sker andre steder i verden som f.eks. i Asien og USA, der er langt foran, men selv i Sverige opererer de på et helt andet niveau.

Der er dog håb. Vi har forskellige organisationer og turneringer rundt om i Danmark, der er med til at udklække talenter og hvem ved, måske sende deltagere til OL i 2020, hvor der efter sigende inviteres til League of Legends og StarCraft turneringer.

DU kan være med

Hvis du allerede nu kan se dig selv være indehaveren af en stak iskolde dollars og har gode CoD skills, så gælder det om at være hurtig. Den skandinaviske kvalifikation til mesterskabet foregår den 9. februar, det kræves at du er 18 år.

En af de danskere der har tænkt sig at deltage, er Peter ”DuGGii”, der var med i GO’morgen Danmark. Han afslører blandt andet, at det kan betale at alliere sig med spillere fra andre lande for at få bedst mulige hold.

Hvis man har lyst til at opleve CoD mesterskab på nærmeste hold men ikke er dygtig nok til at skyde sig dertil, vil Activision, som er firmaet bag spillet, i nærmeste fremtid afvikle en større konkurrence hvor man kan være heldig og vinde en tur for to til LA, men mere info følger i nærmeste fremtid.