Stort er det nye sort

HTC Titan er med sin mastodontiske 4,7-tommer skærm og Windows Phone Mango-styresystem et spændende bud på din næste smartphone. Læs Beeps dom over macho-mobilen.
Beeps bedømmelse
7
Brugernes bedømmelse
Gennemsnit: 6 (4 stemmer)
Beeps: 

Windows Phone er også lækker på stor skærm
God byggekvalitet gør den unik

Blops: 

Hvorfor nu Zune-software på computeren
For dårlig opløsning i forhold til konkurrencen

Pris: 
3.800 kroner

Windows Phone har ikke endnu ikke nået det helt store momentum. I særdeleshed ikke på vores breddegrader, hvor man må spejde langt efter Microsofts telefoner i bybilledet. Og det er egentlig ærgeligt. For med Mango-opdateringen er Windows Phone blevet rigtig sjovt - også selvom man er dansker.

HTC vil også lege med, og har lanceret Radar og Titan. Vi har taget et kig på mande-mobilen Titan og kommer med vores stenhårde men evigt retfærdige dom.


DESIGN

Hos de fleste smartphoneproducenter er der én tendens lige nu; stort er det nye sort. Det er også tilfældet med Titan, der med sine 4,7-tommer er et monster af en telefon. Den umiddelbare reaktion fra folk har også været "har du fået ny tablet?".

Heldigvis er Titan med sine 9,9 millimeter behagelig tynd i hånden, og unibody-konstruktionen er med til at give telefonen tyngde. Den føles robust og gedigen. I modsætning føles min Galaxy s II nu legetøjsagtig i forhold til. Spørgsmålet er dog, om 4,7" ikke er for meget af det gode. Jeg vil i hvert fald mene, at smertegrænsen efterhånden er nået. Og mine hænder er ikke udprægede små.

Selvom skærmen er gigantisk, så har HTC været smålige med låse- og volumen-knapperne. De kunne snildt have været større - især da Titant især vil appelere til det mandlige segment. Det ændrer dog ikke på, at telefonen føles eksklusiv, rå og maskulin. Smartphonens svar på et stealth-fly.

Der er let adgang til batteri og SIM-kort, når telefonen via en knap i bunden tages ud af unibody-hylstret. Lyden i Titan er fortræffelig, men det medfølgende headset sender os ikke i den syvende himmel.

SÅDAN VIRKER DEN

Noget af det første, som Titan bad mig om, var at indtaste min Hotmail-konto. Den måtte jeg så finde frem fra gemmerne for første gang i mange år. Efterfølgende gik opsætningen temmelig smertefrit.

Sammen med din Windows Phone-telefon kommer også 25GB plads i Microsofts cloud-tjeneste SkyDrive. Det gør, at du kan synkronisere dine dokumenter, billeder og videoer.

Se hvordan du gør her.

Jeg har dog brugt Googles tjenester de sidste år, og de synkronisrerer heldigvis også fint på Windows Phone-platformen. Jeg loggede ind med min Google-konto og fluks var mine kontaktpersoner og kalenderaftaler på telefonen.

Samtidig er facebook-integrationen i ‘People' enormt vellykket, og det er rart med alle sine sociale aktiviteter samlet ét sted. Klikker man på en kontakt, så får du både statusopdateringer, kontakmuligheder, billeder, historik og hvad man ellers kunne ønske sig. Det er set på andre platforme, men jeg har ikke set det udførst så elegant før. +1 til Microsoft.

Det er faktisk kendetegnende for hele styresystemet. Windows Phone er enormt innovativt og brugervenligt. I kamera-delen kommer kameraet eksempelvis op, når man når enden i sin filmrulle.

Titan er desuden udstyret med en to-trins-kameraknap, som fungerer upåklageligt og hapser billeder i godkendt kvalitet. Ikke helt som iPhone 4S og Galaxy S II, men bestem fornuftige billeder.

LÆS OGSÅ: Microsoft Mango smager herligt

Brugen af telefonen er intuitiv, og man føler sig enormt hurtigt hjemme på Windows Phone. Den store skærm på Titan er også med til, at man aldrig mister overblikket. Især ved multitasking kommer skærmen til sin ret.

VI ELSKER

Byggekvaliteten og materialerne gør dette til en af HTCs lækreste og mest velkonstruede telefoner til dato - hvis ikke den lækreste. Det skal der lyde et bifald fra Beep-redaktionen for.

Derudover er Windows Phone med Mango-opdateringen klar til at lege med de store drenge på smartphone-scenen, og er bestemt et fremragende styresystem.

Vi elsker minimalismen, integrationen fra sociale medier og overskueligheden - elementer, som går igen i styresystemet såvel som i apps skrevet til Windows Phone.

Også browseren får tommelfingeren opad. En ligeså smooth oplevelse finder man kun på iOS. Du må dog ligeledes undvære Flash. De andre kerne-apps som beskeder, billeder og mail-klienten får os også til at klappe i hænderne.

Titan holder trods den bombastiske skærm en fornuftig batteritid - den holder snildt en dag fra 07:00 til 24:00, men så heller ikke mere. Titan skal hygge med opladeren natten over, ellers er der ikke meget sjov ved den.

 


VI HADER

Selvom Microsoft er sluppet rigtig heldigt fra Windows Phone, så er der et par smuttere. Når der nu er en dedikeret søge-knap på telefonen, hvorfor kan den så ikke agere ‘søg' i apps, i stedet for søge-ikonet på skærmen? Den tager dig i stedet til Bing, Microsoft søgemaskine, som du skal have presset ned over hovedet. Not cool, Microsoft.

Og hvorfor skal jeg installere Zune-software på min computer for noget så banalt som at overføre musik? Muligvis er der bare nogle, der har glemt at fortælle Microsoft, at Ubuntu og Zune-softwaren ikke er synderligt gode venner.

Og selvom skærmen er stor, så er størrelse som bekendt ikke alt. Skærmen er lysstærk og ser godt ud, men farver og sort er ikke så gode som på en AMOLED-skærm. Og opløsningen på 800x480 blegner ved siden af iPhone og Galaxy Nexus og Note. Endelig er jeg ikke overbevist om, at en skærm bør være knap 5".

Ved normalt brug klarer single-core-processoren alting fint. Men ved krævende opgaver, som eksempelvis et spil Fruit Ninja, synes processoren pludselig at få sved på panden. Det bliver en lidt hakkende oplevelse, hvilket er ærgeligt.

BEEPS DOM

Med HTC Titan får du ikke den nyeste teknologi på markedet. Her er ingen Retina Super-duper AMOLED Infinity Ultra-HD Plus-skærm og ingen dual-core-processor. Det er ikke en telefon, som får dig til at falde bagover.

Det er til gengæld en enormt velkonstrueret og lækker telefon, som hardware- såvel som softwaremæssigt er skruet rigtig fornuftigt sammen. Brugeroplevelsen er en af de mest smooth og behagelige, jeg har haft på en telefon, og samtidig en af de mest intuitive.

Skærmen er stor og bestemt ikke for alle. Men man vænner sig efterhånden til den, selvom man nok kan klare sig med mindre.

Det korte af det lange er, at Titan er en gedigen og fornuftig telefon. Men den skal klare sig i et marked med iPhone 4S, Galaxy Nexus - og ikke mindst Nokia og deres meget tætte parløb med Microsoft - og deres kærlighedsbarn Lumia 800, som vi havde besøg af her den anden dag.

Og det er tunge drenge at danse rundt med.

4
Kommentarer

Hvad med at få et lidt mere udbredt OS? Zune er 100 gange nemmere at have med at gøre og dermed også pængere end ITunes, Tak for det Microsoft. Søg knappet er fail, enig!

op
23 brugere har stemt

Hvad med at få et lidt mere udbredt OS? Zune er 100 gange nemmere at have med at gøre og dermed også pængere end ITunes, Tak for det Microsoft. Søg knappet er fail, enig!

op
22 brugere har stemt

Hvad med at få et lidt mere udbredt OS? Zune er 100 gange nemmere at have med at gøre og dermed også pængere end ITunes, Tak for det Microsoft. Søg knappet er fail, enig!

op
22 brugere har stemt

God anmeldelse, er enig i at WP7 er rigtig flot og let at gå til. Kan dog ikke forstå at i kun kritisere Zune software, i kunne jo også nævne den har indbygget wifi sync osv. Noget som i den grad har manglet i Itunes.

I kunne jo også nævne at med tlf og WP7, får man adgang til www.windowsphone.com, som er en rigtig god hjemmeside hvor man bla. kan lokalisere, slette og spærre sin tlf, samt installere og købe apps.

Ellers er jeg enig i at den dedikeret søgeknap, sagtens kunnes forbedres.

op
23 brugere har stemt

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Seneste historier

Indtast din e-mail adresse

Redaktøren anbefaler

Så blev OnePlus One officielt lanceret i Kina, der har afsløret en smartphone, der vil konkurrere både på udseende, specifikationer og ikke mindst pris.

Afstemning

Hvilken konsol skal du have?: