Test: Fremtidens fleksible bog

Bøger og papiraviserne er ikke just morgendagens teknologi, men den nye Kindle er med til at sikre et vigtig medie fra den kommende død. Vi har testet Kindle International.

Det er ikke fordi bogbranchen er i yderste nød og døden lurer lige omkring hjørnet for et marked, som faktisk har fine tal. Men det burde heller ikke kommer bag på nogen læsere af Beep, at det ikke lige er der vi skal finde morgendagens teknologi.

Men i et godt stykke tid har amerikanerne haft en formel for overlevelse i form af forskellige udgaver af såkaldte ebøger. Den første der kom på marked var tilbage i 2007 i form af den noget grimme og 80'er futuristiske Kindle. Men vandet er løbet igennem bækken siden da, og er efterfølgende blevet til større floder, hvor Kindle i begyndelsen af året, kom ud i en flottere og mere elegant version. Den blev så den 19. oktober lanceret til resten af verden, og heri også Danmark, som nu endelig kan være med på den elektroniske papir-bølge.


Ikke en helt nem manøvre

Men det er ikke sådan lige at gå ned i butikken og bestille en Kindle, og så bare læse et hav af bøger. Man kan kun bestille den på Amazon.com og maskinen bliver sendt fra USA. Så ingen dansk menu, eller dansk strøm-stik for den sags skyld. Faktisk kommer den med amerikansk stik, som heldigvis benytter sig af en USB-ledning, så du kan oplade den gennem computeren i stedet, eller hvis du er én af de mange med en iPhone eller nyere HTC-mobil, kan du faktisk bruge det strøm-hoved og sætte USB-ledningen til. Det fungerer fint.

Samtidig er titlerne endnu ikke på dansk, men eftersigende bliver der arbejdet på højtryk for at levere internationale bøger på de lokale sprog. Men Amazon har ebogs-rettigheder på de forskellige udgivelser, og sådan noget skal koordineres med de forskellige landes forlag og forfattere - kan I se de lange udsigter? (Retorisk spørgsmål).

Men hvis du alligevel ikke har noget imod engelske bøger, og heller ikke har noget imod en lille smule ekstra udgift (1,99 dollar) hver gang du henter en bog over det trådløse net, så er du klar til ren luksus. For nu er det slut med at have én enkel moppedreng af Ringenes Herre liggende i rygsækken og fylde - du kan faktisk have hele 1.500 bøger med på samme tid. Ikke at du nogensinde vil få glæde af så mange bøger på samme tid, men mulighederne og fleksibiliteten er til at føle på.

Hviske-nettet er din ven

Når du har oprettet dit kreditkort på Amazon.co.uk, så kan du købe et hav af bøger over det trådløse netværk. Der skulle være hele 350.000 titler at vælge imellem, så du løber ikke lige tør for inspiration. Kindle International benytter sig af det såkaldte Whispernet, som er gratis 3G-netværk - ja der er nogen, der kunne lære noget af det her, Apple. Det betyder, at du kan sidde i toget og browse i den noget primitivt-designede Kindle Store, selv når du sidder i toget. Og med ét klik kan du hente den nyeste Dan Brown bog ned, og mens du surfer lidt videre, hentes bogen ned på din Kindle, klar til at blive læst.

Selve størrelse på Kindle er helt perfekt afstemt med en almindelig bogs størrelse, så den ligger rigtig godt i hånden, hvor der også sidder en knap til at bladre i hver side af Kindle. Samtidig er den ganske tynd, så du også kan lægge i sengen og læse uden at skulle spille alt for meget med musklerne. Der kommer også et læder-cover med, som man må sige er nødvendigt, hvis du skal rejse eller have den i tasken meget. For skærmen selv om skærmen ikke er af glas eller bliver fedtet, så skal den nødig blive ridset.

Skærmen er netop Kindles bedste ven og det, der gør den speciel. For der er tale om elektronisk papir, som ligner almindeligt papir med trykte bogstaver. Det betyder, at du kan sidde og stirre ind i skærmen i lang tid uden at få det mindste ondt i øjne, som du ellers ville med en almindeligt baggrundsbelyst computer-skærm.

Kindle er stadig et produkt, som endnu er ved at finde sit fodfæste her i Europa, hvor bog, magasin- og avis-udgivelserne gerne må udvide sig til andet end amerikanske. Men det ændrer ikke det faktum, at det er fantastisk, at hente en bog på farten til en gennemsnitlig pris på 70 danske kroner, og så kunne sidde med en lækker sag i skødet og hyggelæse. Den kan samtidig holde strøm i utrolige tider (skulle kunne holde en uge ifølge Amazon selv). Jeg er under alle omstændigheder blevet helt forelsket i min Kindle - som kunne have været den perfekte julegave, hvis du altså lige kunne nå at få den tilsendt.

  • Kindle International
  • Dimensioner: 20,3 x 13,5 x 0,9 centimeter og vejer 290 gram
  • Specifikationer: Whispernet (3G), plads til 1500 bøger og læs mere her
  • Pris: 1.890 kroner ifølge Amazons forsendelse.

Vi ELSKER: Bøgernes verden er ét klik væk, Whispernet, skærmen

Vi HADER: Ingen danske titler, besværlig købs-manøvre, ekstra afgift for udenlandskøb

18
Kommentarer

Der er nogen, som vist ikke kender forskellen på e-bøger og digitale lydbøger, så er der en glimrende forklaring her:
http://www.arnoldbusck.dk

op
11 brugere har stemt

Jeg er "blank" vedr. ebogslæser men elsker at rejse og læse.
Jeg vil meget gerne have hjælp til køb af en e-bogslæser.
Den skal være nem at have med at gøre, enkel betjening, fremtidssikret osv.
Jeg har ikke meget computerforstand, så jeg vil blive så glad for hjælp.
Jeg har set Bebook og Sony, men der findes jo mange og valget er svært.
På forhånd mange tak for hjælpen.
jac

op
18 brugere har stemt

Hejsa
Jeg er totalt "blank" vedr. ebogslæser. Men jeg rejser meget og vil frygtelig gerne have hjælp til køb, da kufferten er tung nok i forvejen :-)
Jeg har kik på Sony og Bebook.
Hvad skal jeg vælge og hvorfor?
Jeg har ikke meget forstand på computer / ebogslæser osv. så det skal være nemt...fremtidssikret...og bare give læseglæde.
På forhånd mange tak for hjælpen
Jac

op
14 brugere har stemt

Ja du kan gå ind på Amazons side og købe den der. Og det er desværre den høje pris som er med dansk forsendelse gebyrer og så videre.

Så det er desværre ikke billigt. Men det er vel også et spørgsmål om tid før andre kommer til. Blandt andet har én af USAs største boghandlere Barnes & Nobles jo lavet denne Nook, der ser rigtig spændende ud.

Vi håber der snart kommer flere til, så konkurrencer bliver lidt mere skærpet ... og så Beep åbenbart kan kræve flere penge fra producenterne for de positive omtaler - det er jo netop sådan det hænger sammen...

op
18 brugere har stemt

Jeg synes også selv at Kindle er rigtig fed. Men vil lige supplere til annoncen hvis man må. Selve skærmteknologien der er blevet brugt er helt unik, og guldager har ret i alt det han siger. Der nævnes bare ikke hvor fleksibel den er, man kan tage skærmen ud dreje, bøje den, ja endda stå oven på den uden der sker noget. Desuden kan Kindle også afspille lydfiler, det er ikke en let affære. Men der skal dertil nævnes at Kindle højtalere spiller utrolig flot i forhold til dens størrelse. Noget andet Kindle har 3.5 mm jackstik, så når du er på farten kan du tage høretelefoner på og efterlade kindlen i tasken og den læser bogen op for dig, og det fungere til husbehov. Synes alligevel det var nogle vigtige features at have med. Skal lige spørge Guldager, kan man købe den nu i DK? og er den pris du skriver i artiklen den pris vi dansker skal betale eller prisen omregnet fra dollars eller pund til danske penge?

op
13 brugere har stemt

Hæ hæ og en glædelig jul til dig Guldager, glæder mig til endnu flere anmeldelser af den producent, der betaler dig og TV2 mest. Fordi sammenligninger laver Guldager, som bekendt ikke. Guldager bestemmer, hvilken producent, der er bedst for dig! ;-)

op
16 brugere har stemt

haha - du er da en hyggelig fætter ;)

Dette er nu en test af Kindle og ikke en sammenligning... Lige som vi laver enkelte test af mobiler, kameraer og lignende hver tirsdag.

Og brevskolen var alletiders - du skulle prøve det...

God jul til alle!

op
17 brugere har stemt

Kindle er nederen. Sony Reader Daily Edition PRS-900BC er lysår bedre. Bl.a. fordi man ikke er tvunget til kun at købe bøger af Amazon. En anden ting den gode David-jeg-er-købt-og-betalt-af-Amazon-for-at-fremhæve (copy paste www.amazon.com)-deres-inferiøre-skodprodukt-i-stedet-for-at-lave-en-sober-sammenligning-Guldager, "glemmer" at fortælle er at, Kindle IKKE understøtter epub og dermed alle de gratis Googlebøger. Jeg vidste ikke man nu kunne blive journalist på brevskole, flot David flot flot.

op
18 brugere har stemt

Jeg er den lykkelige ejer af en Kindle og bliver lige nødt til at fortælle om fordelene, som jeg ser dem:

1: Der var ingen problemer i forbindelse med købet, og min Kindle ankom tre dage efter. Den var allerede registreret til mig, og de bøger jeg havde købt i ventetiden lå i to minutter efter, jeg tændte den.

2: Jeg læste tre bøger på én opladning.

3: Der er kommet ca. 20.000 nye titler til i de tre uger, jeg har haft den.

4: Arnold Busck f.eks. har ca. 50 titler indenfor science fiction (som jeg læser meget af) - amazon har ca. 6.500.

5: Tager man den med på ferie og pludselig har læst alle sine bøger, så går man bare på whispernet og køber nogle nye - de er downloadet på få minutter.

6: De dyreste bøger koster ca. 14 dollars - de billigste ca. 2 dollars.

7: Brugerfladen på KindleShop via Kindle er ganske rigtigt noget primitiv, men man kan lige så nemt shoppe fra en PC - Kindle downloader automatisk, når den er tændt.

Og ja, jeg synes også, at oplevelsen af at have en rigtig bog i hånden er vigtig - ligesom jeg syntes, at vinylplader var bedre en CD'er, og CD'er var bedre en mp3...

op
19 brugere har stemt

super godt indlæg, asral!
Selv er jeg også vild med bogduften og lignende, så jeg tror nu heller ikke at den vil overtage den regulære bog lige med det samme.
Men ebogen vil uden tvivl tage et stort indhug i markedet.

Blandt andet er Dan Browns The Lost Symbol blevet solgt langt flere gange digitalt end som bog i USA, og her benytter næsten hver fjerde amerikaner sig også af ebogen.

op
19 brugere har stemt

For søren da, det er da et must have når man læser den mængde bøger jeg gør.
Håber snart den bliver let tilgængelig fra dk

op
20 brugere har stemt

Det kommer vel til at svare til cd'er vs. legal download af musik.

Personligt er jeg mere til cd'er end at købe min musik som download, netop med grundende af at have coveret og kunne stille cd'en frem som værende en del af mig.

Med bøger har jeg dog ikke dette behov for at have det ægte omslag og have bogen stående, så dette vil helt sikkert være en lækker tilføjelse til min bogreol.

op
19 brugere har stemt

ikke en pind smart....!

op
21 brugere har stemt

Beklager dobbeltpost :/

op
19 brugere har stemt

Tror I glemmer oplevelsen i at have en bog i hånden, kunne dufte den og høre sidernes knitren, når der bladres. Den er yderst vigtig for rigtig mange mennesker, så helt død bør den fysiske bog nok ikke erklæres. Desuden er bøgerne i reolen ofte også en måde at signalere identitet og personlighed, så der er en del flere nuancer i emnet end som så.
Forlagene er næppe truet af Kindle, fordi som honkyhonk nævner er deres funktion jo ikke blot at trykke bogen. Kindle kan jo ikke hverken markedsføre bøgerne, hjælpe forfatteren undervejs i processen med at forbedre skriveteknik mv. eller læse korrektur på bøgerne. Det er nok heller ikke utænkeligt, at forlagene selv forsøger at komme med løsninger ift. e-bøger. Ligesom alle andre virksomheder er de jo ikke bundet til at lave én ting bare fordi de er et forlag - det ville da også være dumt ikke at udvikle sig i takt med forbrugerne og markedet.

op
19 brugere har stemt

Tror I glemmer oplevelsen i at have en bog i hånden, kunne dufte den og høre sidernes knitren, når der bladres. Den er yderst vigtig for rigtig mange mennesker, så helt død bør den fysiske bog nok ikke erklæres. Desuden er bøgerne i reolen ofte også en måde at signalere identitet og personlighed, så der er en del flere nuancer i emnet end som så.
Forlagene er næppe truet af Kindle, fordi som honkyhonk nævner er deres funktion jo ikke blot at trykke bogen. Kindle kan jo ikke hverken markedsføre bøgerne, hjælpe forfatteren undervejs i processen med at forbedre skriveteknik mv. eller læse korrektur på bøgerne. Det er nok heller ikke utænkeligt, at forlagene selv forsøger at komme med løsninger ift. e-bøger. Ligesom alle andre virksomheder er de jo ikke bundet til at lave én ting bare fordi de er et forlag - det ville da også være dumt ikke at udvikle sig i takt med forbrugerne og markedet.

op
17 brugere har stemt

@inspectomac
Nu er det jo ikke forlagene der trykker bøgerne, men trykkerierne.
Forlagene skal nok blive ved med at tjene penge.
Trykkeriernes død har været forudsagt mange gange, men dette er nok et ret stort søm i deres kiste.

op
20 brugere har stemt

Super smart dims, der sikkert vil storme frem og revolutionere, som iPhone gjorde det.

Lidt dårlig nyhed for alle de forlag der lever af at trykke bøger.....massefyringer siger jeg bare !!!

op
16 brugere har stemt

Indsend kommentar

Indholdet af dette felt er privat og bliver ikke vist offentligt.

Seneste historier

Indtast din e-mail adresse

Redaktøren anbefaler

Apple har sendt en ny iPad Mini på gaden, men du betaler 700 kroner mere for blot fingerscanner-teknologien Touch ID og en guldfarve. Det kan aldrig være det værd.

Afstemning

Hvilken konsol skal du have?: